Happyboy

I år 2019 kolliderer frisind og ny lovgiving stadig med fordomme og normer, på trods af et stigende fokus og forståelse for det at være transkønnet.

“Det er jo ikke for deres skyld, jeg for fjernet mine bryster.”

af Johanne Teglgård Olsen
4. Januar 2019

Frei Ask Carøe er 20 år og i gang med en transition fra barn til voksen, som andre jævnaldrende, hvor forvirring, forventninger og søgen efter, hvad livet skal indeholde fylder. Men i modsætning til mange andre unge indebærer hans transition også psykologer, operationer og en søgen efter accept fra venner, familie og resten af samfundet. For Frei blev født som pige, men i november 2018 begyndte han på hormonbehandling og i år, får han fjernet sine bryster. 

Happyboys. I wish I could be a happyboy.” 

Frei læser op fra sin mobil.  

“I don’t know how to be a happyboy. I never considered that happinesss might look different on me. “ 

Foran ham, under glastaget i Domen på Aarhus havn, sidder en lille gruppe mennesker samlet til queer oplæsning og lytter. Der er en rolig stemning blandt de ellers lidt nervøse mennesker. Nogle er der blot som publikum, andre skal læse tekster op. De fleste her skriver om livet som LGBT-person. Nogle er øvede, andre er her for at læse op af deres tanker for første gangher iblandt Frei.  

Frei knuger mobilen mellem sine hænder, for ikke at ryste alt for meget, men armene dirrer let mens han læser op. Han tager en dyb indånding og læser sin sidste tekst:  

“Brave. I’m tired of being told I’m brave for just existing…

Han rødmer let da publikum klapper og hans ansigt lyser op af stolthed da han bevæger sig tilbage til sin plads mellem sine venner. I dette rum bliver han mødt af anerkendelse, af genkendelse.
Selvom forståelsen for transpersoner langsomt bliver mere og mere udbredt i Danmark, er det stadig ikke bredt accepteret. 
Men Frei er en del af en yngre generation af transpersoner, en minoritet, der vokser i takt med, at det bliver nemmere både praktisk og socialt accepteret, ikke at føle sig som det køn, man er født som. 

Frei blev for 20 år siden født som Frida, den yngste pige i en søskendeflok på tre børn i en landsby på Djursland. 

Da han var 8 år, oplevede han for første gang, ikke at føle sig tilpas i den krop, han var født i, men vidste på det tidspunkt ikke at der var andre som ham. Først da Frei som teenager fik en ven, der kendte til at være transkønnet, blev han langsomt mere bevidst om sit eget køn. På efterskolen skiftede han navn til Frei og oplevede en større forståelse for det, end han havde på den lille landsbyskole. Og det var også på det tidspunkt, han fortalte til sine forældre at han ville kaldes Frei. 

Han husker deres reaktion som ‘jamen hvis det er sådan du har det. Så længe du er glad’. Og så blev der ikke gjort mere ud af det.  

Alligevel har det for Frei været en ensom rejse, og han har kun inddraget sine forældre i det omfang, det var for Frei selv, var nødvendigt, blandt andet hos psykiater indtil han blev 18, hvor depression har fyldt en del.  

“Jeg tror da fanden, at man bliver deprimeret, når du har gået og bakset med det og ikke følt dig hjemme i din egen krop, og så er det, da med at få det ordnet, siger Freis mor, Hanne, mens hun brygger kaffe og sætter knækbrød og ost frem på bordet.  

Det er søndag og Frei er hjemme på weekendbesøg. I hjemmet på Djursland har de aldrig talt om Freis forløb før.  

Men da hans mor får sat ord på det forløb hendes søn er gået igennem indtil nu, er det en bekræftelse af, at hun har præcis den grad af accept, som Frei altid har følt. Også når han har eksperimenteret med tøj, hår og makeup 

”Man tager ejerskab over sit udseende. Jeg tror, jeg tænkte ’Hvis jeg ser mærkelig ud så ser folk dét og ikke at jeg er en pige’.” 

Hanne griner ”Ja, i 6. klasse var du stilikonet.” 

Jeg gik efter k-pop stilen, men endte altid med at ligne en lesbisk.”  

De snakker, griner og deler deres oplevelser. Frei Lytter mens hans mor fortæller:  

”Jeg har aldrig været i tvivl om, at det er en velovervejet beslutning, baseret på alt, hvad du følte, og hvordan du har det, da du traf dit valg. Så selvom din moster var bange for, at du ville fortryde, tænkte jeg, at der var nogle ting der faldt på plads.”  

De ved begge det vil blive ved med at være en del af Freis liv, men det vil ikke komme til at diktere det, på trods af hormonbehandling og operation.

Så længe du ikke får ansigtstatoveringer eller hagekors på hænderne. Det har mange flere konsekvenser end at være transkønnet.”

I 70’erne var det de homoseksuelle, der kæmpede for accept i samfundet, på samme måde er det for transpersoner i dag. Før det bliver bredt accepteret, så må den brede befolkning først lære om det og forstå. Hanne accepterer og forstår, at den datter hun fødte, altid har været en søn.

Hun kører ham til toget, for Frei skal hjem til Aarhus, hvor han har fundet plads og venner der forstår, men også den ignorance som transpersoner møder. 


KØN OG SEKSUALITET

  • Transkønnet (også kaldet transseksuel) betyder at man ikke føler sig som det køn,
    man er tildelt ved fødslen 
  • En transkønnet mand er født som pige
  • En transkønnet kvinde er født som dreng
  •  At være transkønnet har ikke indflydelse på en seksuelle orientering
  • køn og seksualitet er to separate ting
  • Ciskønnet betyder at føle sig som det samme køn man er født som

Der er stille i lejligheden, udenfor synger mågerne mod den lyserøde morgenhimmel.  Frei spiser ristede krydderboller med pesto og drikker sin neskaffe sort.  Han slentrer langsomt ned ad ringgaden gennem morgentrafikken, på vej mod skolen på Godsbanen. 

Frei går på kulturentreprenør linjen på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse i Aarhus, som er en praktisk orienteret ungdomsuddannelse, hvor de arbejder med kultur, projektarbejde og kunst.  

Her har Frei fundet venner, der ikke med det samme stillede spørgsmål til hans køn, for flere af dem vidste hvad transkønnet var inden de mødte ham. Og det gjorde, at han er sluppet for at skulle forklare sin kønsidentitet endnu engang 

”Kasia og Clara gik i skole med min veninde Maja, og de har lært om transpersoner blandt andet gennem hende. Senere har hun nok også fortalt om mig, så de har faktisk aldrig spurgt mig om det eller kommenteret på det.” 

Kasia, Clara, Maja og de fleste på Freis skole, gør det tydeligt at flere og flere forstår at der er flere kønsidentiteter end ciskønnede mænd og kvinder. De har mødt LGBT-personer tidligt i deres liv, end mange gjorde før i tiden, og det betyder at unge transpersoner, tør at springe ud. Det er som ringe i vandet.

 

To fester

Han er til fest på skolen.

Han skal tisse, og går ind på toilettet.  

Der står en dreng fra hans skole.  

’det her er altså herretoilettet’,  

’ja, jeg er også en fyr’ svare han 

Drengen træder et skridt tættere på,  

Stikker en hånd er i hans shorts 

’nej du er ikke.’

Lørdag aften, en af hans venner holder fest.  

Gæsterne er en blanding af gamle venner og en del Frei aldrig har mødt før.  

Han går rundt og hilser,  

En fyr giver en high-five som unge drenge gør til hinanden 

En homoseksuel fyr lægge an på ham 

En pige spørger i toiletkøen hvorfor han ikke bare går over og pisser i busken 

Ingen siger ’hun’ den aften. 

For første gang kan han mærke forandringen. 

”Det var så fedt. Jeg blev set som en almindelig ciskønnet fyr, ingen stillede spørgsmål. Jeg kunne bare være mig.”  

Det er seks måneder siden Frei begyndte på sin kønskorrigerende behandling ved Center for Kønsidentitet i Aalborg, efter, han blev godkendt. Første skridt var start på hormonbehandling, han får testosteron som indsprøjtninger. Næste skridt er at få fjernet bryster.  

 


BEHANDLING 

  • Som 18-årig kan man få juridisk kønsskifte, dvs. ændring af cpr-nummer
  • Den kønskorrigerende behandling foregår på Center for Kønsidentitet i Aalborg eller København
  • Samtaler med psykiater der vurderer at du er psykisk stabil til at tage beslutning om behandling
  • Langt fra alle transkønnede vælger at gennemgå kirurgisk ændring af kønsdele

 

Frei er stadig nervøs for at de vil udsætte operationen, de har gjort det før. Håb er en flygtig ting. Men det er der et sted, og han han har håb til at forståelsen for transpersoner bliver bedre: 

“folk er begyndt at kende til det, derfor bliver de nysgerrige og fascinerede, men det er jo belastende, når man lige så gerne vil snakke om alt muligt andet. Men det er jo bedre end før i tiden, og det er jo fint at folk er nysgerrige,”  

Frei griner let, men det er ikke for sjov han siger det. For ham mangler der balance mellem den nødvendige oplysning om transpersoner, og hvordan han bliver mødt af de nysgerrige sjæle. Hans åbenhed kommer an på hvem der sætter dagsordenen, ham selv eller andre: 

Folk kan godt være ret progressive, og de glemmer at det er meget personligt, man ville jo ikke spørge en fremmed om deres seksualitet og kønsdele.” 

Selvom Frei har været åben om sin kønsidentitet siden han ændrede navn, er håbet at blive fuldt accepteret som den almindelige unge fyr, han er. Men nogle gange føles det som om man bliver beskuet:  

”Man er en ting, et koncept, før man bare er en person, før man er transkønnet,  

før jeg bare er Frei, siger han, for han vil jo bare gerne være en happyboy.